Varmen kan være livsfarlig!

De fleste mennesker nyder sommeren med dens mange soltimer, selvom der er dage, hvor temperaturen næsten bliver for høj.

Heldigvis kan vi mennesker regulere vores temperatur ved at reducere vores påklædning til et minimum, sætte os i skygge og ikke mindst ved at svede.

Men mange af vores husdyr lider i varmen, hvilket du som ejer måske bemærker ved, at dyret er småtspisende, virker uoplagt og måske endda er uvillig til at opholde sig ude eller gå tur.

Hjælp dit kæledyr gennem foråret og sommeren

Heldigvis kan du hjælpe dit kæledyr gennem foråret og sommeren:

  • Sørg for, at der altid er fri adgang til (rehydrerende) vand og skygge.
  • Tilbyd afkøling. Det kan være i form af isterninger i vandet, et kølende bad, et køletæppe i skyggen eller en kølevest, som er særligt velegnet til gåturen.
  • Tænk hvornår på dagen I går tur. Det behøver måske ikke at være når temperaturen er højest.
  • Tænk også over hvor I går tur. Vi har nok alle prøvet at gå på bare fødder de varme fliser, den bagende afslat og i det glohede sand. Det gør ondt – også på trædepuder!!

Husk de særligt udsatte dyr

  • Hunde og katte med flad snude er i forvejen udfordret på deres vejrtrækning. Når kropstemperaturen stiger f.eks. en varm sommerdag og/eller ved fysisk aktivitet samt halsen kan deres luftveje kompromitteres yderligere, da vævet i svælget kan hæve ligesom vores fødder og fingre kan.
  • Dyr i bur har ikke et valg mht opholdssted. Det er derfor alene dit ansvar at sørge for at dyret har så optimale forhold som muligt.

En parkeret bil kan sammenlignes med et drivhus

Temperaturen inde i bilen stiger voldsomt selv ved moderate temperaturstigninger – også i skyggen og uanset farve på lakken.

Da hunde kun kan svede og komme af med varmen gennem trædepuderne og ved at halse, kan der hurtigt opstå en livstruende situation med dehydrering og hedeslag.

Efterlad derfor aldrig din hund i bilen, medmindre det er bydende nødvendigt – lad dem hellere blive hjemme.

 

Kl. Ude. temp. Skygge/Sol Temp. i bil
08.30 14 grader Skygge 19 grader
09.30 18 grader Skygge 38 grader
10.30 20 grader Blandet 47 grader
11.15 20 grader Sol 58 grader
12.00 23 grader Sol 62 grader
13.30 22 grader Sol 85 grader

Står du alligevel i den situation, at du må efterlade hunden i bilen for en kort bemærkning, så husk altid følgende:

  • Parker i skyggen, men husk at solen flytter sig.
  • Sørg altid for at flere vinduer er rullet ned, så der kan strømme luft gennem bilen. Køb evt en krog/lås til bagsmækken, så den kan stå lidt åben og alligevel være låst.
  • Sørg for at hunden har adgang til vand eller en rehydrerende væske og gerne et kølende tæppe at ligge på.
  • Læg en seddel med dit mobilnummer i forruden, så andre kan få fat i dig, hvis der opstår en kritisk situation, mens du er væk.

Sådan hjælper du en nødstedt hund:

  • Tjek først om ejer har efterladt sit mobilnummer i tilfælde af en kritisk situation skulle opstå.
  • Kan du ikke træffe ejeren, så ring til Dyrenes Beskyttelse, som har en aftale med Falck eller politiet.

Dyrenes Beskyttelse: 1812

Politiet: 114

Tving dig om nødvendigt adgang til hunden. Sørg for at du har et vidne til at bekræfte nødvendigheden og sørg for at lave mindst mulig skade på bilen.

Placer hunden i skyggen, giv den vand at drikke, og forsøg at køle den ned ved at sprøjte vand på den eller ved hjælp af kølige omslag – fokuser på bug og lyske.

Sidebar

AKTUELT

Se alle
Fransk hjerteorm og Rævens lungeorm
Oktober-tilbud: ​Baermann (test for hjerte- og lungeorm) kun 425,00 kr. - normalpris 539 kr. Få undersøgt din hunds helbred Fransk hjerteorm (angiolus strongulus vasorum) og...
Kastration af hund og kat
Kastration af hanhunden kræver ikke adgang til bughulen. Når hunden er i narkose, lægges et lille snit ved siden af penis, hvor igennem begge testikler...
Allergi hos kæledyr
Hvis dit kæledyr døjer med kløe, tilbagevendende øreproblemer, røde poter og måske dårlig mave, så er der en risiko for at dit dyr lider af...
Varmen kan være livsfarlig!
De fleste mennesker nyder sommeren med dens mange soltimer, selvom der er dage, hvor temperaturen næsten bliver for høj. Heldigvis kan vi mennesker regulere vores...