Viden om hunde – Hjørnegårdens Dyreklinik

Hunden er et fantastisk kæledyr, som egner sig både til den enlige og børnefamilien, uanset om du/I bor i lejlighed, i hus eller på en gård.

En hund vil dagligt belønne dig med dens ubetingede kærlighed og hengivenhed, og med den rette pleje og opdragelse vil du i mange år frem dagligt opleve en stor glæde ved jeres venskab.

Vi anbefaler dig, at du gør dig nogle overvejelser, inden du anskaffer dig en hund. Nedenfor har vi skrevet om nogle af dem, og du er også velkommen til at kontakte os og snakke om hvilken hund, der er perfekt til dig.

Kontakt os for tidsbestilling til hunden

Hvis du har spørgsmål vedr. din hunds helbred eller ønsker at bestille tid til en konsultation, er du velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik.

For at få en rigtig god start på et langt og fantastisk venskab mellem menneske og dyr er der en række praktiske ting, du bør overveje, inden du anskaffer dig en hund.

Vigtigst af alt skal du gøre dig klart, at der med glæden ved at have en hund også følger et stort ansvar for dens trivsel og sundhed.

Du bør derfor starte med lidt selvransagelse, så valget falder på lige netop den race, der passer til dig/jer. Vælg ikke din nye ven alene efter dens udseende. Størrelsen er ikke det vigtigste, medmindre du ofte skal have hunden med dig rundt.

Derimod bør du lægge vægt på racens temperament, pelspleje, samt dens særlige behov for motion og mental stimulering.

En del hunderacer er desuden genetisk disponeret for en given lidelse, så spørg eventuelt din dyrlæge til råds, inden du beslutter dig.

Læs mere her om hvilken hund skal jeg vælge?

Når alt dette er afklaret skal du spørge dig selv, om du har tiden og økonomien til en hund.

En hund har behov for motion samt mental og social stimulering – behov som ikke kan opfyldes alene ved en tur i haven. Du skal derfor være forberedt på dagligt at skulle investere tid i din hund.

Hvalpetræning og hundetræning kan være en stor hjælp – særligt hvis du er ny hundeejer.

Dernæst skal du være forberedt på, at det koster lidt ekstra hver dag med en hund i familien. Den har krav på et fornuftigt hundefoder, regelmæssige sundhedstjek og vaccinationer samt forebyggende behandling mod parasitter som for eksempel lopper og flåter.

Selvom du passer godt på din hund, kan en tur til dyrlæge med hunden blive nødvendig. Hunden kan – trods vaccination – blive syg, komme til skade eller blot have behov for tandbehandling. Du bør derfor overveje, om ikke en sygeforsikring vil være en god ide.

Som en ekstra service tilbyder vi at udføre hjemmekonsultationer i tilfælde af, at dit kæledyr er for svagt til at forlade hjemmet.

Da behandlingerne oftest skal ske på klinikken, er det dog vores klare anbefaling, at du nøje overvejer, om ikke dit kæledyr kan klare turen til klinikken.

Du er velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik og snakke med en af vores dyrlæger om hvilken hunderace, der vil passe til dine behov og give dig glæde i mange år fremover.

Det gør du enten ved at ringe på telefon 88 775 755 eller ved at skrive til os på [email protected] og så ringer vi dig op hurtigst muligt.

Nyt fra vores verden

01. aug 2024

Vaccination af katte og hunde

Som hvalpe og killinger har hunde og katte intet immunforsvar. De første 2-3 måneder af deres liv…

16. jul 2024

Plej din kanin korrekt

Kaninens popularitet som kæledyr er stigende, og med den rigtige tilgang og pleje…

29. jun 2024

Neutralisering

Neutralisering er en samlet betegnelse for kastration af handyret og sterilisation af hundyret.

I får et tital fordi jeg ikke kan give jer et tolvtal, som altid et super dejligt besøg hvor Mikki glæder sig til at komme. Der er altid tid til et klap og et par rosende bemærkninger til Mikki. Der bliver altid spurgt ind til hvordan Mikki har det med sin gigt. Kører gerne den lange vej fra Borup, da både Mikki og jeg føler os meget trygge. Tusind tak for altid god behandling selv når der er en smule travlt.

Mikael Specht

Via Google

Så behagelig oplevelse. Marlene tog sig god tid til først at gøre vores hvalp tryg i rummet og lod ham selv gå op på bordet da han var klar og tryg ved det. Der var god tid til både at stille spørgsmål og få uddybende svar. Marlene bliver helt sikkert vores fremtidige dyrlæge til begge vores hunde 🙏🏼 Tak for en god oplevelse for både mig og Wilbert.

Athena Andersen

Via Google

Føler mig tryg ved Hjørnegårdens Dyreklinik, møder altid smilende og glad personale, får en god behandling, svar og forklaring på behandlingen

Johnny Hansen

Via Google

Søde, betænksomme dyrlæger der tager sig godt at min hund.

Kristina Kromann

Via Google

Det var en trist anledning, da vi skulle sige farvel, til vores elskede hunkat Molly ✨😻 Frederikke dyrelægen som, aflivet Molly, var super sød, empatisk, forstående, forklarende og hjalp os i den svære situation. Det var lige den person, vi havde brug for at møde, og for hendes måde at være på.

Dan Malmgren Rasmussen

Via Google

Tak til dyrlæge Malene, for kyndig vejledning. Simba, min kæreste og jeg er vilde med dig. Empatisk, dygtig og stor forståelse for hunde med dyrlægeskræk, den bedste dyrlæge vi nogensinde har mødt.

Sherwin Reyes

Via Google

Hos Hjørnegården har de altid tid, empati og de helt rigtige kompetencer for at behandle vores hund. Vi har anbefalet Hjørnegården flere gange og kommer også til det i fremtiden. Tak for jer ♥️🐶 …

Anne Høyer

Via Google

Så fint sted med professionel fagpersoner, der ved hvad de laver. Personalet er mega smilende, imødekommende og vigtigst af alt passer de på vores kæledyr🥰 Har begge mine katte tilknyttet denne dyrlægen, det kan kun anbefales! …

Angelina Shehab

Via Google

Vi havde aftale hos Marlene. Det var nok den bedste oplevelse for både os som ejere og for vores hund. Vores hund har været nervøs for at være ved dyrelægen i lang tid, men blev hurtig rolig hos Marlene. Der blev undersøgt grundigt og forklaret så alle forstod det. Der var tid til alle mulige spørgsmål. Det var var tydligt at mærke Marlenes passion for dyrevelfærd samt hendes mangeårige erfaring. Der blev kun rådet omkring hvad ville være bedst i vores situation og for vores hund hvilket er dejligt. 🙏🏼

Sabrina Revsbæk

Via Google

Vi er så begejstrede og trygge for den behandling, vi og vores hund får hos Hjørnegårdens Dyreklinik. Søde og dygtige medarbejdere og en god stemning på klinikken.

Adrianne Sullivan

Via Google