Smittefare for hunde i den våde tid

Skrevet den 

Vær opmærksom når din hund er udenfor på regnfulde dage. I forbindelse med det store regnfald, der typisk kommer i efteråret, kan kloakker og afløb i området løbe over.

Vand fra kloakker kan bære rottesyge (leptospirose) med sig, som kan smitte til både dyr og mennesker. Leptospirose forårsages af en bakterie, som bl.a. rammer leveren og nyrerne, og kræver akut behandling. Undgå derfor at hunden går i, eller drikker af vandet som ligger, da det kan smitte gennem mund, rifter og sår.

Vi tilbyder altid vaccination mod leptospirose (L4) i forbindelse med det årlige sundhedstjek, og dette vil stå i sundhedsbogen. Er du i tvivl om din hund har dækkende vaccine, opfordrer vi til, at du kontakter dyrlægen.

Du kan kontakte os inden for åbningstid på telefon 88 77 57 75. Har du akut behov for hjælp, ser du kontaktoplysninger på dyrehospitaler nedenfor:

Akut sygdom uden for åbningstid

AniCura Københavns Dyrehospital36 17 57 11
Universitetshospitalet for Familiedyr35 33 29 30 eller 22 55 11 12
Karslunde Dyrehospital46 15 15 25