Mave/tarmkanalens orm

Skrevet den 

Bændelorme og rundorme er hyppige parasitter hos både hund og kat. De voksne orm lever i hunden og kattens tarm. Disse indvoldsorm giver sjældent anledning til kliniske symptomer, men indimellem kan de, afhængig af art og antal forårsage, at dyret viser tegn på mistrivsel f.eks. i form af vægttab, træthed, oppustet mave, fordøjelsesproblemer samt tør, kedelig pels. Infektion med spolorm giver typisk også en tør hoste, og hos hvalp ses desuden jævnligt hikke.

Bændelorm er hermafroditter, hvilket vil sige, at den enkelte orm både har hanlige og hunlige kønsorganer. Bændelormens æg udskilles med afføringen, som små led af den voksne orm. Dette kan føre til overdreven slikkeri i området omkring anus, hvor de små risengrynlignede led kan sætte sig i pelsen.

Der findes mange arter af bændelorm, men særligt to er almindelige i Danmark. Den ene art bruger lopper som mellemvært, den anden med kattens byttedyr som for eksempel mus. I mellemværten udvikles æggene til cyster, som hver indeholder en lille orm. Når cysten kommer i kontakt med hunden eller kattens galde frigøres den lille orm, som så hæfter sig fast på tarmvæggen.

Rundorm er en fællesbetegnelse for en række orm, hvoraf særligt spolormen er almindelig i Danmark. Den forekommer særligt hos katte i alle aldre, da killinger kan inficeres med modermælken, men infektion med spolorm ses også hos hund. Voksne dyr smittes via byttedyr eller ved direkte kontakt med afføring fra et inficeret dyr.

Hun-ormen udskiller sine æg med det inficerede dyrs afføring, og efter 2-3 uger i det fri er æggene infektive. Hvis de infektive æg optages af en hund eller kat (eller et hvilket som helst andet pattedyr inkl. mennesket) vil værtens mavesyre forårsage, at ægget klækker og en lille larve frigives. Larven vandrer, som oftest, fra mave-/tarmkanalen gennem leveren op i lungerne, hvor de fremprovokerer hoste hos det inficerede dyr. Herved når larverne mundhulen, hvorfra de returnerer til mave-/tarmkanalen.

Kontakt endelig Hjørnegårdens Dyreklinik hvis dit dyr har behov for behandling. Ring enten på telefon 88 77 57 75 eller skriv via kontaktformularen, og så vender vi hurtigt tilbage til dig.ningstider her »