Lopper

Skrevet den 

Lopper

Både hunde og katte angribes af lopper. Lopper er ikke sæsonbetinget og kan derfor blive en plage lige såvel i vinterperioden som om sommeren.

Som ejer opdager man ikke altid lopperne. Oftest bemærker ejer istedet at deres kæledyr klør sig, og måske får et rødt udslæt, særligt i lysken.

Kun ca. 5% af den samlede loppepopulation befinder sig på vores kæledyr, hvorimod de resterende ca. 95% befinder sig i vores kæledyrs omgivelser hovedsagelig i form af æg, larver og pupper.

Loppens puppestadie kan overleve i omgivelserne i op til 1 år, hvor de ligger i dvale. De udklækkes først, når de igen mærker fx. vibrationer og varme fra et dyr eller menneske.

Det største problem er derfor oftest ikke at slippe af med de voksne lopper, men derimod at udrydde æg, larver og pupper, der ligger i hjemmet.

Det vil derfor altid være en god idé at støvsuge hjemmet dagligt lige så snart man har opdaget, at et eller flere kæledyr har fået lopper. Ligeledes bør hunde- og kattesenge samt tæpper vaskes ved minimum 60°C.

Har du mistanke om, at dit dyr har fået lopper? Så kontakt os endelig og lad os hjælpe dig og dit dyr af med dem igen. Ring på telefon 88 77 57 75 eller skriv til os via kontaktformularen, og så finder vi en tid.