Kanin dyrlæge & hold af kaniner

Kaniner er fantastiske kæledyr. De kan blive helt tamme, kan trænes ligesom en hund, og så kan de også blive helt renlige.

Kaniner kan bo indendørs, hvor de løber frit sammen med resten af familien, men de kan også bo udenfor hele året.

Her får du en masse viden om kaniner, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik, hvis du har spørgsmål.

Kaniner skal have fri adgang til hø af høj kvalitet, som er deres primære foderkilde

  • Gennemsnitslevealderen for en kanin er 9 år. De små racer kan blive 12-15 år, mens de store racer bliver 5-8 år
  • Kaniner er sociale dyr og bør holdes med en eller flere neutraliserede kanin-venner
  • Kaniner har et stort behov for daglig aktivitet, og skal derfor ikke holdes i bur, men i stedet være fritgående i hjemmet eller i en løbegård i haven
  • Kaniner er både intelligente, har store personligheder og individuelle vaner og præferencer
  • Kaniner er mest aktive om aftenen og om natten
  • Forskellige racer kan have forskellige pasningsbehov, herunder pels- og generel pleje

Kontakt os for tidsbestilling til din kanin

Hvis du har spørgsmål vedr. din kanin eller ønsker at bestille tid til din kanin, er du velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik.

Kaniner skal have lov til at hoppe, springe og løbe. Vi ser desværre mange kaniner, som har taget skade af at sidde i bur. I de fleste tilfælde ved ejeren ikke bedre, fordi man i mange år har holdt kaniner i små tremmebure eller udebure.

Men ved at lade din kanin løbe frit i en lejlighed, have eller stor løbegård, stimulere den med daglig træning, socialt samvær eller stimulere den med aktivitetslegetøj, kan du undgå mange såvel psykiske mén, som fysiske skader hos dine kaniner.

Fysiske konsekvenser hos bur-kaniner:

  • Fordøjelsesproblemer
  • Knoglesygdomme som f.eks. gigt
  • Led- og senesmerter
  • Overvægt
  • Tab af muskelmasse (øger risiko for knoglesygdomme)
  • Vitaminmangel
  • Organsvigt

Kaniner har behov for et årligt sundhedstjek ved dyrlægen, for at fastslå deres helbredsstatus og fange eventuelt underliggende sygdom, før det bliver et problem. Man kan spæde til med halvårlige tandtjek, for at sikre at man ikke overser et tandproblem, der kan udvikle sig hurtigt.

Samtidig med det årlige sundhedstjek anbefales det at vaccinere sin kanin. Vaccinationen beskytter mod de to dødelige sygdomme RHD (Rabbit Haemorrhagic Disease) og Myxomatose (kaninpest), som ikke kan behandles hvis først kaninen smittes. Selv om kaninen kun opholder sig indenfor kan de stadig smittes, da sygdommene kan bæres ind i hjemmet via tøj og sko. Effekten af vaccinen indtræder efter cirka 3 uger, og de kan vaccineres allerede som unge. Derefter bør de
vaccineres én gang årligt.

Tegn på at din kanin ikke har det godt psykisk eller fysisk:

  • Den er småtspisende
  • Den er aggressiv
  • Den bider i sine poter
  • Den graver i bunden af buret
  • Den gnaver i tremmerne
  • Den er stille og ikke opsøgende (apati)
  • Den gnaver i tuden af vandflasken og drikker ekstremt meget
  • Den plukker sin pels eller har overdreven pelspleje
  • Den har destruktiv adfærd

Vi anbefaler altid, at du kontakter din dyrlæge, hvis din kanin udviser en eller flere af disse adfærdstyper.

Hvis du ikke skal bruge din kanin til avl, så anbefaler vi klart at få den neutraliseret, og her får du en række gode grunde til at neutralisere dine kaniner:

  • Neutralisering nedsætter en eventuel aggressiv adfærd
  • Kaninen kan bedre socialisere med andre kaniner
  • Det er nemmere at lære kaninen at blive renlig
  • Du undgår at få uplanlagte unger
  • Du mindsker risikoen for brystcancer hos hunkaniner
  • Hankaniner får ikke behov for at strinte territorium af
  • Neutralisering nedsætter en eventuel aggressiv adfærd

Efter neutralisering er kønshormonerne fortsat aktive i 6-8 uger, hvorfor man bør være tålmodig og planlægge en eventuel bonding derefter.

Som en ekstra service tilbyder vi at udføre hjemmekonsultationer i tilfælde af, at dit kæledyr er for svagt til at forlade hjemmet.

Da behandlingerne oftest skal ske på klinikken, er det dog vores klare anbefaling, at du nøje overvejer, om ikke dit kæledyr kan klare turen til klinikken.

Kaniner har et unikt fordøjelsessystem, der er meget sensitivt for ændringer og fejlfodring. De bliver nemt syge, hvis deres kost ikke er sat rigtigt sammen, da de ikke får de nødvendige næringsstoffer. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at dine kaniner bliver fodret korrekt.

En kanin skal have adgang til friskt vand, som du skal skifte hver dag. Ellers risikerer du, at den ikke drikker nok, og det kan give adskillige helbredsproblemer.

Den vigtigste del af en kanins kost er hø af høj kvalitet, som tilfører uundværlige fibre maven kan arbejde med og hjælper med at slide tænderne. Hvis dine kaniner ikke spiser hø, kan det være tegn på, at der er noget galt. I det tilfælde skal du kontakte din dyrlæge.

Samtidig bør der gives en mindre mængde ensartede foderpiller, som ligeledes bidrager med fiber, vitaminer og mineraler. Mange giver fejlagtigt en foderblanding som består af foderpiller, korn, majs, ærteflager og lignende. Problemet med denne type foder er, at foderpillerne mangler fibre, og at kaninen desuden vil sortere i hvad den bedst kan lide – typisk korn og ærteflager, hvorved den fejlfodres. Af denne grund bør foderpiller altid være ensartede, uden korn eller andet tilbehør.

Herudover kan der suppleres rigeligt med urter og grønne planter som en lækker snack, der både er fordelagtig for mave- tarmsystemet, og giver et godt tilskud af vitaminer og mineraler. Både tørrede og friske frugtgrene hører til denne kategori.

Frugter og grøntsager som f.eks. æbler og gulerødder, bør kun gives i små mængder, da de er meget sukkerholdige.
Kaniner må til gengæld ikke få hverken kalk- eller saltsten. De er dækket ind gennem deres foder, og for meget kalk eller salt kan give nyre- eller blæresten.

Få inspiration til kaninfoder.

Det er vigtigt, at du holder øje med dine kaniners afføring. De små trillere fortæller dig nemlig meget om dine kaniners generelle helbred.
En sund lort skal være lys, rund og så tør, at du kan smuldre den mellem fingrene, og så må du gerne kunne se struktur fra stråfoder i lorten. Er lorten lille, hård eller kantet kan det være et tegn på forkert fodring eller underliggende sygdom.

Kaniner lægger også bløde lorte, som de spiser – typisk om natten. Det kaldes cecotropher eller natafføring, og er en naturlig del af kaninens fordøjelsessystem. Natafføringen er rig på vitaminer og mineraler, og spiller en essentiel rolle for kaninens helbred, det er derfor vigtigt at al natafføring bliver spist. De kan genkendes på at være bløde, let slimede og minder om en lille klase vindruer. Hvis du finder natafføring hos dine kaniner er det tegn på, at der er noget galt med deres fordøjelse. I disse tilfælde anbefaler vi, at du opsøger din dyrlæge hurtigst muligt.

Kaniner trives både som udekaniner og indekaniner. Det vil sige, at det er et godt kæledyr både for dig, der bor i lejlighed og i hus med have.

Kaniner er aktive dyr, der har brug for at bevæge sig meget. Uanset om dine kaniner skal bo indenfor eller udenfor, skal de have plads til at få sig en ordentlig løbetur. Derfor er det nødvendigt, at du giver dine kaniner mulighed for at boltre sig på hele bopælen, hvis de skal leve indenfor, og at du enten hegner haven ind eller bygger en løbegård til dem.

En kombination af begge dele er også en særdeles holdbar løsning for dine kaniner, men vær opmærksom på at en kanin der går inde det meste af tiden ikke bør lukkes ud i vinterperioden, da de har en dårlig tolerance for større temperaturændringer.

Hvis dine kaniner skal tilbringe tid ude i det grønne, er det vigtigt, at du sørger for disse ting:

  • Adgang til aflåst og rævesikret bopæl – gerne i form af indhegnet kaningård – specielt i aften- og nattetimerne
  • Adgang til isoleret læ uden træk, da kaniner ikke tåler at blive kolde, våde eller stå i træk

I naturen bor kaniner i kolonier, hvor de har daglig kontakt med de andre kaniner i flokken, men med hver deres område som de beskytter fra artsfællerne. Derfor anbefaler vi at kaniner som minimum holdes i par.

Grundet kaninens naturligt territoriale adfærd bør et kanin-par altid have hver deres base med toiletbakke, mad og vand, så man undgår indbyrdes slåskampe og dominansadfærd over ressourcer.
Ikke-kastrerede hankaniner vil slås til døden, og det samme vil intakte hunner, men neutraliserede kaniner af samme køn kan bondes. Derved får kaninerne en bedste ven for livet, som de vil passe på og nusse om, til stor glæde for familien de er en del af.

Kontakt os for tidsbestilling til din kanin

Hvis du har spørgsmål vedr. din kanin eller ønsker at bestille tid til din kanin, er du velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik.

Nyt fra vores verden

01. aug 2024

Vaccination af katte og hunde

Som hvalpe og killinger har hunde og katte intet immunforsvar. De første 2-3 måneder af deres liv…

16. jul 2024

Plej din kanin korrekt

Kaninens popularitet som kæledyr er stigende, og med den rigtige tilgang og pleje…

29. jun 2024

Neutralisering

Neutralisering er en samlet betegnelse for kastration af handyret og sterilisation af hundyret.

Altid sød, venlig og god betjening. Top professionelt og man føler sig i gode og trygge hænder.

Line Hinsby

Via Google

Sødt og imødekommende personale, dejligt de ringer og spørger ind til tilstand efter operation. De har flere gange i løbet af dagen ringet og holdt mig opdateret. Dejligt når man har en syg kat. De er ny vores faste dyrlæge.

Maria Schneider

Via Google

God information om forløb fra tidsbestilling, under besøg og blev ringet op et par dage efter for at følge op på hvordan vores hund havde det bagefter. Har følt mig tryg hele vejen igennem dette lille forløb. (Alm. tandrensning med fuld narkose)

Familien Fischer

Via Google

Føler mig tryg ved Hjørnegårdens Dyreklinik, møder altid smilende og glad personale, får en god behandling, svar og forklaring på behandlingen

Johnny Hansen

Via Google

Jeg havde været forbi med mig og min kærestes kattekilling. Og jeg blev mødt af et enormt sød personale, som gjorde det hele lidt nemmere. Samt de var super gode til at give besked af hvad der skete undervejs. Hvilket gjorde mig rigtig tryg, samt dyrelægen var også enormt god til at fortælle mig om hvad jeg så skulle gøre når jeg kom hjem så han kunne få den bedste bedring. Jeg kom og hentede min kat efter omkring 3 timer. Og nu her 3 dage efter har han det meget bedre 🙂

Ida Ryttersø Andresen

Via Google

Mine bedste anbefalinger – Min 9 mdr. hvalp kunne ikke støtte på sit ene forben. Hen over jul og nytår måtte vi forbi Hjørnegården 3 gange da det blev værre og værre. Hjørnegården fandt hver gang en tid til os og fik ham gennem røntgen og relevante undersøgelser, så alt lå klar til deres Ortopæd kom fra ferie efter nytår. Indtil da blev han fint smertebehandlet. Efter nytår fik vi en endelig undersøgelse og diagnose hos ortopæd. Jeg har (heldigvis) ikke meget erfaring med dyrlæger, men jeg har i hele dette forløb følt at min hund var i gode, trygge og kompetente hænder. Nu begynder vi fysioterapi forløb, også hos Hjørnegården. Stor tak til Hjørnegården for at tage jer godt af Carlos og for at finde “huller” til os. Jeg har kun positivt at sige, både om forløb, økonomi, procedurer, åbningstider, velvillighed, personale. Hjørnegården blir vores faste dyrlæge 🐶

Bettina

Via Trustpilot

Dyrlægerne her, især Marianne, er definitionen af, hvad rigtige dyrlæger er: de 100% ærlige omkring, hvad de mener er det bedste for dyret og går aldrig på kompromis med deres løfte til dyrene og det viser, at de har hjertet på det rigtige sted. De er vanvittigt dygtige fagligt og utroligt omsorgsfulde. Min mor og jeg skulle have tjekket vores hund Ludvigs helbred og kom specifikt ned til Marianne, fordi vi vidste, at hun ville være ærlig. Det endte med en aflivning, hvor der blev skabt de mest omsorgsfulde omstændigheder. Vi er dybt taknemmelige for at have disse mennesker som vores dyrlæger. Kh, Nina, Michelle og Ludvig

Fru Nina Hansen

Via Trustpilot

CHICO er mit alt og for min familie. Jeg har aldrig haft eh hund før, alt er nyt for mig. Chicos dyrelæge vejledte mig, lyttede til mig og behandlede Chico med stor blidhed og hengivenhed fra den første dag vi besøgte klinikken, personalet er altid opmærksomme, hjælpsomme og hilse på os, nå vi ankommer, derfor valgte jeg denne dyreklinik, der er varm, professionalisme og empati både for min CHICO og for mig hans menneskelig mor 🙂 Tusind Tak for Jer Tålmodighed!!!!

Sylvia Laursen

Via Google

Det var nemt at få en tid der passede mig, og dyrlægen var rigtig sød og omsorgsfuld.

Jette Rydahl Sørensen

Via Google

Jeg havde været forbi med mig og min kærestes kattekilling. Og jeg blev mødt af et enormt sød personale, som gjorde det hele lidt nemmere. Samt de var super gode til at give besked af hvad der skete undervejs. Hvilket gjorde mig rigtig tryg. Jeg kom og hentede min kat efter omkring 3 timer. Og nu her 3 dage efter har han det meget bedre 🙂

Ida

Via Trustpilot