Halthed hos hund og kat
Der kan være mange årsager til, at vores kæledyr halter på et eller flere ben. Nogle haltheder opstår ved, at de pådrager sig en skade, mens andre kan være medfødte.
Både hunde og katte er gode til at skjule, at de har ondt, og det kan derfor være svært som kæledyrsejer at finde ud af helt præcist, hvor i benet der er et problem. Det er dog vigtigt at prøve at finde årsagen hurtigst muligt, således at den rette behandling kan sættes i gang for at undgå et unødvendigt slid af dyrets led og muskler samt uhensigtsmæssig overbelastning af de ellers raske og velfungerende ben.
Hos Hjørnegårdens Dyreklinik udfører vi ofte halthedsundersøgelser på både hunde og katte og har ligeledes mulighed for at tage røntgenbilleder på klinikken.
Nogle af de lidelser vi ofte ser på klinikken, er følgende:
Potesvamp
Svamp trives, hvor der er fugtigt, varmt og kun lidt ilt. Derfor er poter (og ører) udsatte steder. Vi ser ofte problemet hos hund og særligt hos de hunde, der lider af allergi.
Lidelsen kan forekomme hele året og er meget generende for dyret, da det klør og svider. Det får hunden til at slikke på poterne, hvorved der tilføres yderligere fugt, og en ond cirkel er sluttet. Huden mellem trædepuderne kan blive så medtaget, at det at gå på dem svarer til at gå på en hudafskrabning. Når poterne så udsættes for snavs, sand og vejsalt, bliver det en pine at gå tur.
Forebyg ved at hjælpe hunden med at holde poterne rene og tørre. Er skaden sket, skal der sættes ind med behandling i form af enten behandlende shampoo/vådservietter og cremer eller en kombination heraf.
Fremmedlegemer
Både hunde og katte kan være uheldige at træde for eksempel et glasskår, en torn eller et kornaks op i poten. Dyret reagerer ved at slikke voldsom på poten for at prøve, at fjerne genen. Denne reaktion forværrer som regel problemet, da fremmedlegemet blot mases dybere ind i poten, og kirurgisk behandling er oftest nødvendig.
Bylder
Når katte slås, ender smårifter og især bidsår ofte med at udvikle sig til store bylder i underhuden. Bylder er meget smertefulde og ikke bare dem på poter og ben kan få katten til at halte, men også dem der sidder over lænden og skuldrene.
Det kan være svært, at se bylden, da den breder sig i omkreds i underhuden frem for at “bule ud”. Oftest opdager ejer først bylden, når den springer og der ses et sår, hvorfra der flyder pus og blod. Såret heler hurtigt, men bylden kommer igen, hvis den ikke behandles korrekt, så søg dyrlæge – jo før jo bedre for at undgå at infektionen breder sig unødigt.
Hofteledsdysplasi
Forekommer oftest hos de større og tunge hunderacer og er en lidelse, hvor hovedet på lårbensknoglen og hofteskålen ikke passer sammen som de burde. På den måde vil leddet ikke være stabilt, og man vil på længere sigt kunne risikere, at der udvikles slidgigt i hofteleddet på grund af dette.
Lidelsen påvirkes i sin udvikling både igennem genetik, mens fodring og motion også har en vigtig rolle at spille i dette sygdomsforløb.
Ud over en halthedsundersøgelse vil røntgenbilleder oftest være det, der kan være med til at stille diagnosen, da det her vil være muligt at undersøge, hvorledes knoglerne ser ud, og i hvor høj eller mindre grad de passer sammen.
Der findes flere behandlingsmuligheder, men i særlig grad vil der lægges vægt på korrekt kost, fodertilskud, motion og behandling af evt. komplikationer som fx gigt.
Gigt
Som ejer bliver du ofte opmærksom på, at dyret efter hvile rejser sig med lidt større besvær end sædvanligt. Måske vil katten ikke længere hoppe op, gåturen med hunden tager lidt længere tid, og legen er blevet mere afdæmpet. Stiv gang og halthed kan opstå. Gigt er en helt almindelig lidelse hos de ældre dyr, særligt de tunge racer.
Dog ses gigt ikke kun hos de ældre dyr, men kan opstå som komplikation til andre lidelser som for eksempel forkert slid af leddene. Uanset årsag er gigt smertefuldt. Dyrlægen kan ikke fjerne gigten, men heldigvis kan smerterne lindres.
Ofte kan korrekt fodring, et velegnet kosttilskud eller laserterapi være tilstrækkeligt til give hunden eller katten livskvaliteten tilbage. Dog kan smertestillende medicin blive nødvendig.
Patellaluksation
Også bedre kendt som “løse knæskaller”. Dette er en lidelse i knæleddet hvor knæskallen “hopper ud af led” fra den normale position. Lidelsen kan komme til udtryk ved en pludselig opstået hinken på det ene bagben, som går over igen.
Vi ser det ofte hos de små hunderacer i forskellige grader. I de tilfælde hvor lidelsen synes at være udtalt og derfor også smertevoldende for dyret, er der mulighed for kirurgisk korrektion.
Kirurgisk korrektion kan desuden være en fordel selv ved lavgradig patellaluksation, da lidelsen ellers ofte fører til alvorlig slidgigt på leddet samt øget risiko for korsbåndsruptur på sigt.
Korsbåndsruptur
Er en lidelse hvor et eller begge ledbånd i knæleddet rives over. Typisk vil ældre større hunde rammes, fordi ledbåndene med alderen svækkes og kan i tilfælde af overbelastning briste. Et sprunget korsbånd kan dog også ramme de mindre hunde, unge hunde og katte, særligt hvis knæet kommer ud for et voldsomt vrid.
Ved en undersøgelse for korsbåndsruptur vil det ofte være nødvendigt at give hunden eller katten lidt beroligende for at få lov til at undersøge knæet optimalt. Her vil man teste om knæet virker ustabilt, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis det er det forreste korsbånd, der er sprunget.
Kirurgi vil ofte være den foretrukne behandling, og de forskellige kirurgiske muligheder vælges ud fra dyrets vægt, og i hvilken grad knæleddet er beskadiget.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du kunne tænke dig at høre mere om ovenstående. På Hjørnegårdens Dyreklinik har vi mulighed for både at diagnosticere og lave kirurgiske behandlinger i forhold til både patellaluksation og korsbåndsruptur.