Kastration af hund | Hjørnegårdens Dyreklinik

Tænker du, at din hanhund skal kastreres, så læs med her, hvor vi giver dig al den information, du behøver, før du træffer din beslutning.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi vores klinik på Amager, hvis du vil have en snak om, hvad er den bedste løsning for dig og din hund.

Kontakt os for tidsbestilling til kastration

Hvis du har spørgsmål til kastration på hunde eller ønsker at bestille tid til kastration af din hund, er du velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik.

Som udgangspunkt kan din hanhund kastreres, når den bliver kønsmoden, hvilket den gør, når den er mellem 8 og 10 måneder. Mange vælger at få kastreret deres hund her, fordi man undgår uheldige adfærdsændringer, som kan begynde at vise sig, når hunden bliver kønsmoden.

Det kan for eksempel være:

  • Aggressiv adfærd over for andre hanhunde
  • Parringsforsøg på ben, møbler, puder og lignende
  • Strejferi
  • Dominerende adfærd
  • Urinmarkering – også indendørs
  • Rastløshed

Herudover kan det være, at du har ikke-steriliserede tæver i husstanden, men at du ikke ønsker hvalpe.

I mange tilfælde vil en kastration af din hund nedregulere hundens uønskede adfærd, og i de tilfælde, hvor det ikke sker, kan vi anbefale en dygtig hundetræner og/eller -psykolog.

Når du vælger at få din hund kirurgisk kastreret, gøres det ved at fjerne begge dens testikler gennem et lille snit foran pungen. Det betyder imidlertid, at en kirurgisk kastration er permanent, og at du ikke senere kan fortryde din beslutning.

Men der er en anden løsning, hvis du ønsker at se tiden an i forhold til den effekt, en kastration vil have på din hund:

Den kemiske kastration af hunden.

Ved en kemisk kastration af din hund får du en midlertidig løsning, så du har mulighed for at se effekten af kastrationen. En kemisk kastration af hunden foregår ved, at vi indsprøjter et implantat i nakken på din hund, som hæmmer hans produktion af det mandlige kønshormon testosteron.

Efter cirka 6-8 uger vil din hanhund have det samme hormonelle niveau, som han ville have ved en kirurgisk kastration, og effekten af den kemiske kastration vil vare omkring mellem 6 måneder, men kan i nogle tilfælde holde enten kortere eller længere tid

Det betyder, at du får mulighed for at observere, om kastrationen har den ønskede effekt på din hund, og om eventuelle bivirkninger af kastrationen er til at holde ud.

Behandlingen kan gentages, så du kan få den foretaget så længe, du ønsker. Stopper du den kemiske kastration af din hund, vil effekten fortage sig, og din hanhund vil igen kunne parre sig.

Som en ekstra service tilbyder vi at udføre hjemmekonsultationer i tilfælde af, at dit kæledyr er for svagt til at forlade hjemmet.

Da behandlingerne oftest skal ske på klinikken, er det dog vores klare anbefaling, at du nøje overvejer, om ikke dit kæledyr kan klare turen til klinikken.

Inden du træffer din beslutning, skal du overveje de bivirkninger, din hund kan få som følge af en kastration.

Den største bivirkning er, at hans stofskifte bliver sænket op til 20 procent, og at han derfor får lettere ved at tage på i vægt. Derfor er det meget vigtigt, at du holder øje med din hunds vægt efter en kastration for at undgå overvægt, at du vælger det rigtige foder og at du sørger for, at din hund stadig er meget aktiv.

Herudover mister din hanhund sin duft af, ja, hanhund. Derfor kan andre hunde få svært ved at identificere kønnet, og det kan betyde, at din hanhund kan opleve at blive trynet af andre hanner.

Til sidst kan din hund måske få lidt kedelig og mat pels som følge af en kastration. Det gælder især, hvis din hund har lang pels.

Når det er sagt, er det ikke alle hunde, der får bivirkninger efter en kastration, uanset om den er kirurgisk eller kemisk. Vi er altid klar til at hjælpe og rådgive dig, så du træffer den bedste beslutning på vegne af din hund.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil have kastreret din hund, eller hvis du vil have råd og vejledning fra vores dygtige personale.

Du kontakter os ved enten at ringe på telefon 88 775 775 eller skrive til os på [email protected], og så hører du tilbage fra os hurtigst muligt.

Nyt fra vores verden

01. aug 2024

Vaccination af katte og hunde

Som hvalpe og killinger har hunde og katte intet immunforsvar. De første 2-3 måneder af deres liv…

16. jul 2024

Plej din kanin korrekt

Kaninens popularitet som kæledyr er stigende, og med den rigtige tilgang og pleje…

29. jun 2024

Neutralisering

Neutralisering er en samlet betegnelse for kastration af handyret og sterilisation af hundyret.

Søde, betænksomme dyrlæger der tager sig godt at min hund.

Kristina Kromann

Via Google

Altid god service, vores hund bliver altid godt behandlet. Fik lavet tandrens for anden gang på Hjørnegården og vi føler virkelig de tager sig godt af vores hund. God kompetent vejledning og dejligt stressfrit miljø.

Ann Pettersson

Via Google

Min hund carla havde fået øjenbetændelse fredag aften kunne ikke komme til min egen dyrlæge i weekenden så fandt jeg ud af at denne dyreklinik havde åben lørdag jeg ringer klokken 10 og fik en tid klokken 12 supergod service og en god pris helt klart jeg vil komme der igen fem stjerner herfra tusind tak for en god service 

Kennet Hansen

Via Trustpilot

Jeg er kommet en del gange på Hjørnegårdens dyreklinik med en venindes hunde. De har høj faglighed og god forståelse for dit dyr. De er super søde og på klinikken er der en god stemning.

Charlotte

Via Trustpilot

Opmærksomhed mod min hund og søde medarbejder. Jeg sætter ligeledes pris på at jeg blev ringet op dagen efter en operation og blev spurgt om hvordan min hund havde det samt om den detaljerede og godt forklaret situation fra dyrlægen både med et brev som jeg kunne tage med hjem og læse i ro og på selve dyrklinikken.

Home Reborn

Via Google

I var så søde da vi måtte tage afsked med vores 🐱 3 mdr. senere vores kanin 🐇. Tak for god betjening. Mange hilsner fra Jan og Lone …

Lone Hansen

Via Google

Jeg vil gerne give 5 stjerner, til Hjørnegårdens dyreklinik. Tak til alt personale, for at passe godt på min Simba dreng!

Michaela

Via Trustpilot

Marlene Dickow er meget professionel og rigtig god til at forklare ting i øjenhøjde. Kæmpe anbefaling herfra!!

Anna Hansen

Via Google

Igen i dag var der rummelighed, forståelse og en vurdering af dyrlægens ydelse ift. hvad der var bestilt tid til. Vi oplever gang på gang at der tages det hensyn man som dyreejer sætter så stor pris på. Så tilfreds med al det personale vi har mødt på klinikken. Tak for jer!

Mette

Via Trustpilot

Jeg følte mig utroligt velkommen. Dyrlægen, Malene, var sød og grundig, samt god til at fortælle og forklare hvad der skulle ske med min kat, og hvorfor. Hvilket er utroligt rart. Så tak til Malene 🙂

Sophie Brodin

Via Google