Viden om katte – Hjørnegårdens Dyreklinik

Det er ikke uden grund, at katten har overhalet hunden i popularitet som kæledyr, da den passer fantastisk ind i mange menneskers til tider lidt stressende hverdag.

De fleste katte er søde og kærlige, men også legesyge og helt deres egen herre – og de skal nok selv vælge, om de gider selskab eller ej.

En kat behøver ikke aktivering på samme måde som hunde gør, fordi katten er god til at underholde sig selv. Dog skal du tænke mere på aktivering af en indekat end en kat, som dagligt kan komme ud i naturen.

Katte er fantastiske dyr til børn og ofte sjovere for børnene end en kanin eller gnaver, som børn hurtigt glemmer i buret. Katte er rigtig gode til at lege med børnene, og de kan i fællesskab finde ud af grænserne for legen, da katte har mulighed for at sige fra, hvis små børn bliver for hårdhændede.

Nedenfor læser du mere om katte, og om hvilke overvejelser, du bør gøre dig, inden du anskaffer dig en kat.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os hos Hjørnegårdens Dyreklinik, hvis du har spørgsmål, eller hvis din kat behøver dyrlægebehandling.

Det gør du ved at ringe på telefon 88 775 775 i vores åbningstid eller alternativt ved at skrive til os på [email protected], og så vender vi tilbage til dig.

Kontakt os for tidsbestilling til din kat

Hvis du har spørgsmål vedr. din kat eller ønsker at bestille tid til din kat, er du velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik.

Inden du anskaffer dig en kat, skal du selvfølgelig sætte dig godt ind i, hvad det kræver. Du skal også vide, at der er forskel på, om du anskaffer dig en indekat eller en udekat.

Indekatte vil ofte kræve mere aktivering i hverdagen samt en altid ren kattebakke med grus af god kvalitet for at undgå lugtgener og urenlighed. Husk også at tænke sikring af lejligheden, så du ikke risikerer, at katten falder ud af et vindue eller hopper ud fra altanen – det er desværre et hyppigt problem om sommeren, hvor vinduerne ofte er åbne.

Derudover bør du sterilisere og kastrere din kat for at undgå uønskede killinger, og også for at få en mere rolig og kærlig kat. En ikke-neutraliseret kat er meget drevet af sine drifter, og det er et stressende og barskt liv at leve som “baggårdskat”.

Husk også at katte er territoriale, og at “gale katte får revet skind”, hvilket ofte kræver et besøg hos dyrlægen.

Udover neutralisering er mærkning i form af øremærke eller chip vigtigt, så katten kan hjælpes hjem til dig igen, hvis den kommer for langt væk.

Derudover trådte ny lovgivning i kraft i 2021, som betyder, at andre mennesker kan tage katten straks, hvis den ikke er mærket.

Læs mere om at få en chip i din kat her »

Der findes flere alvorlige virussygdomme som lever i bedste velgående i den danske kattepopulation, så vaccination er en god og meget fornuftig beslutning for alle katte. Det gælder også for indekatte, fordi du som ejer kan slæbe vira med hjem via tøj og lignende.

Sygeforsikring er også vigtigt at overveje, så du ikke på samme måde skal bekymre dig om økonomien, hvis din kat bliver syg og skal til dyrlæge, men i stedet kan fokusere på, at katten får den rette behandling.

Som en ekstra service tilbyder vi at udføre hjemmekonsultationer i tilfælde af, at dit kæledyr er for svagt til at forlade hjemmet.

Da behandlingerne oftest skal ske på klinikken, er det dog vores klare anbefaling, at du nøje overvejer, om ikke dit kæledyr kan klare turen til klinikken.

Katte er solitære dyr, som trives rigtigt godt som enlige. Derfor kan det ofte være problematisk at sammenføre 2 katte, medmindre at det sker helt fra killingestadiet.

Mange vælger – desværre fejlagtigt – at anskaffe sig en ekstra kat, hvis den anden er meget alene, men ofte bliver forholdet mellem de 2 katte aldrig til mere end tålt ophold imellem dem og i værste fald dét, der er værre.

Katte er obligate rovdyr – det vil sige, at de har behov for meget store mængder protein i deres daglige kost. Det er vigtigt, at foderet er af en god kvalitet, med let fordøjelige proteiner, da uomsatte proteiner på sigt kan belaste kattens nyrer.

Her på hjemmesiden finder du meget mere viden om katte og dyrlæge til kat. Læs for eksempel om katte og løbetid og vaccination af din kat.

Du er også altid velkommen til at kontakte os på telefon 88 775 775 – så svarer vi på alle dine katte-relaterede spørgsmål.

Nyt fra vores verden

01. aug 2024

Vaccination af katte og hunde

Som hvalpe og killinger har hunde og katte intet immunforsvar. De første 2-3 måneder af deres liv…

16. jul 2024

Plej din kanin korrekt

Kaninens popularitet som kæledyr er stigende, og med den rigtige tilgang og pleje…

29. jun 2024

Neutralisering

Neutralisering er en samlet betegnelse for kastration af handyret og sterilisation af hundyret.

Tak til dyrlæge Malene, for kyndig vejledning. Simba, min kæreste og jeg er vilde med dig. Empatisk, dygtig og stor forståelse for hunde med dyrlægeskræk, den bedste dyrlæge vi nogensinde har mødt.

Sherwin Reyes

Via Google

Altid venlig og professionel/kvalificeret behandling incl uddybende forklaringer og råd. Alle vi har været i kontakt med er virkelig gode til at håndtere dyrene med den dybeste respekt. Vi har altid en følelse af dectager sig den tid der er nødvendig.

Hanne Rode

Via Google

Der blev undersøgt ordentligt Og fundet en kur til min lille hund Emma. Dyrelægen tog sig tid til at undersøge og finde det bedste mod Emmas gigt.

Britt Lindkvist

Via Trustpilot

Dyrlægerne her, især Marianne, er definitionen af, hvad rigtige dyrlæger er: de 100% ærlige omkring, hvad de mener er det bedste for dyret og går aldrig på kompromis med deres løfte til dyrene og det viser, at de har hjertet på det rigtige sted. De er vanvittigt dygtige fagligt og utroligt omsorgsfulde. Min mor og jeg skulle have tjekket vores hund Ludvigs helbred og kom specifikt ned til Marianne, fordi vi vidste, at hun ville være ærlig. Det endte med en aflivning, hvor der blev skabt de mest omsorgsfulde omstændigheder. Vi er dybt taknemmelige for at have disse mennesker som vores dyrlæger. Kh, Nina, Michelle og Ludvig

Fru Nina Hansen

Via Trustpilot

Vi havde aftale hos Marlene. Det var nok den bedste oplevelse for både os som ejere og for vores hund. Vores hund har været nervøs for at være ved dyrelægen i lang tid, men blev hurtig rolig hos Marlene. Der blev undersøgt grundigt og forklaret så alle forstod det. Der var tid til alle mulige spørgsmål. Det var var tydligt at mærke Marlenes passion for dyrevelfærd samt hendes mangeårige erfaring. Der blev kun rådet omkring hvad ville være bedst i vores situation og for vores hund hvilket er dejligt. 🙏🏼

Sabrina Revsbæk

Via Google

Det er altid en fornøjelse at komme på klinikken. Utrolig dygtige folk, både dyrelæger og alle de andre. Malene er helt fantastisk til vores sarte vovse. Så kæmpe anbefaling fra både de 2 og fire benede

Jeanette Petersen

Via Trustpilot

Vi er kommet hos hjørnegårdens dyreklinik i flere år, og vi har altid været tilfredse med den behandling vi og vores katte har fået. Meget kompetent personale der virkelig ønsker dyrene det bedste Stor anbefaling herfra.

Kunde

Via Trustpilot

Marlene Dickow er meget professionel og rigtig god til at forklare ting i øjenhøjde. Kæmpe anbefaling herfra!!

Anna Hansen

Via Google

Så behagelig oplevelse. Marlene tog sig god tid til først at gøre vores hvalp tryg i rummet og lod ham selv gå op på bordet da han var klar og tryg ved det. Der var god tid til både at stille spørgsmål og få uddybende svar. Marlene bliver helt sikkert vores fremtidige dyrlæge til begge vores hunde 🙏🏼 Tak for en god oplevelse for både mig og Wilbert.

Athena Andersen

Via Google

Så fint sted med professionel fagpersoner, der ved hvad de laver. Personalet er mega smilende, imødekommende og vigtigst af alt passer de på vores kæledyr🥰 Har begge mine katte tilknyttet denne dyrlægen, det kan kun anbefales! …

Angelina Shehab

Via Google