Hjørnegårdens Dyreklinik

I vores klinik på Amager er faglig kompetence og personlig kundepleje i højsædet. Vi bestræber os på at være nærværende og lydhøre i vores møde med de dyr, og deres ejere, som vi dagligt tager imod. Såvel dyr som mennesker skal føle sig godt tilpas i vores klinik, og derfor sætter vi god tid af til at besvare alle de spørgsmål, du som dyreejer måtte have.

Vores klinik består af et fast team bestående af dyrlæger, veterinærsygeplejersker, en veterinærsygeplejerskeelev samt dyrlægestuderende. Fælles for os alle er vores store kærlighed til dyr. Tilsammen har vi en hel flok kæledyr, bestående af alt fra katte til skægagamer, så du kan trygt stole på, at dit dyr er i gode og kompetente hænder hos os.

Vi behandler på klinikken eller hjemme hos dig

Vi tilbyder et væld af behandlinger, som fx kastration, vaccination og id-mærkning, og som en ekstra service tilbyder vi også hjemmekonsultationer, i tilfælde af at dit kæledyr er for svagt til at forlade hjemmet.

Ved en normal undersøgelse gennemgår vores kompetente personale dit dyr fra knurhår til hale for at vurdere dyrets helbredstilstand og eventuelt stille en diagnose. Vi ved, at alle dyr er forskellige, og derfor skal de selvfølgelig også behandles derefter. Vi giver individuel rådgivning om pasning, pleje, foder og vaccinationer, så du aldrig mere bør frygte for dit kæledyrs helbred og trivsel.

Vi har vores eget laboratorium tilknyttet vores klinik i Hjørnegårdens Dyreklinik.
Det giver os mulighed for at undersøge blod, urin og afføring fra dit dyr med det samme, så vi hurtigt kan stille en diagnose og gå i gang med behandlingen.

Er du på jagt efter en kompetent og empatisk dyrlæge nær dig på Amager, er du altså kommet til det rette sted. Vi glæder os til at byde dig og dit kæledyr velkommen i vores klinik.

Jeg havde været forbi med mig og min kærestes kattekilling. Og jeg blev mødt af et enormt sød personale, som gjorde det hele lidt nemmere. Samt de var super gode til at give besked af hvad der skete undervejs. Hvilket gjorde mig rigtig tryg. Jeg kom og hentede min kat efter omkring 3 timer. Og nu her 3 dage efter har han det meget bedre 🙂

Ida

Via Trustpilot

Dejligt og trygt sted, både for mine katte og mig. Jeg har adskillige gode oplevelser med klinikken, og er meget taknemmelig for den grundige behandling mine katte har modtaget. Jeg glemmer aldrig da kirurgen på stedet tilbød at møde ind på sin fridag for at operere min kat. Takket være det hurtige initiativ, kom han godt igennem det, og er nu totalt umærket af oplevelsen. Det vil jeg altid være enormt taknemmelig for. ♡

Julie

Via Google

Min kat Pablo får en rigtig god behandling af dyrlægen Malene Dickow. Hun husker katten og hans familie med små detaljer selv om vi kommer en gang om året. Det giver følelse af tryghed. Min anden, nu afdøde kat, blev behandlet af Marianne Sølvsten og det var også en rigtig god oplevelse.

Ljudmila Trojanova

Via Google

Mine bedste anbefalinger – Min 9 mdr. hvalp kunne ikke støtte på sit ene forben. Hen over jul og nytår måtte vi forbi Hjørnegården 3 gange da det blev værre og værre. Hjørnegården fandt hver gang en tid til os og fik ham gennem røntgen og relevante undersøgelser, så alt lå klar til deres Ortopæd kom fra ferie efter nytår. Indtil da blev han fint smertebehandlet. Efter nytår fik vi en endelig undersøgelse og diagnose hos ortopæd. Jeg har (heldigvis) ikke meget erfaring med dyrlæger, men jeg har i hele dette forløb følt at min hund var i gode, trygge og kompetente hænder. Nu begynder vi fysioterapi forløb, også hos Hjørnegården. Stor tak til Hjørnegården for at tage jer godt af Carlos og for at finde “huller” til os. Jeg har kun positivt at sige, både om forløb, økonomi, procedurer, åbningstider, velvillighed, personale. Hjørnegården blir vores faste dyrlæge 🐶

Bettina

Via Trustpilot

Søde, betænksomme dyrlæger der tager sig godt at min hund.

Kristina Kromann

Via Google

Altid sød, venlig og god betjening. Top professionelt og man føler sig i gode og trygge hænder.

Line Hinsby

Via Google

Både den måde man bliver modtaget på samt opfølgningen efter er i særklasse, vi er meget glade for vores 2 katte er tilknyttet Hjørnegårds Dyreklinik – vi har udelukkende oplevet perfekte resultater og enestående kommunikation. Tak for jeres måde at være på…

Thomas Hjort

Via Google

Utroligt fagligt dygtige dyrlæger, som alle er omsorgsfulde, betænksomme og medfølende. Al personale er vanvittigt søde og imødekommende. Jeg elsker den her klinik!

Michelle Mikkelsen

Via Google

Har haft en virkelig god oplevelse med Hjørnegårdens Dyreklinik. Min tæve var højgravid og vi have brug for en akut tid til tjek af hende. Der blev kaldt en ekstra dyrlæge ind og vi fik den bedste behandling. Stor faglighed og ro på klinikken på trods af travlhed.

Margit

Via Trustpilot

Sødt og imødekommende personale, dejligt de ringer og spørger ind til tilstand efter operation. De har flere gange i løbet af dagen ringet og holdt mig opdateret. Dejligt når man har en syg kat. De er ny vores faste dyrlæge.

Maria Schneider

Via Google

Hos Hjørnegårdens Dyreklinik tilbyder vi unikke åbningstider for bedre at kunne hjælpe både dig og dit kæledyr, når behovet opstår.

Nyt fra vores verden

01. aug 2024

Vaccination af katte og hunde

Som hvalpe og killinger har hunde og katte intet immunforsvar. De første 2-3 måneder af deres liv…

16. jul 2024

Plej din kanin korrekt

Kaninens popularitet som kæledyr er stigende, og med den rigtige tilgang og pleje…

29. jun 2024

Neutralisering

Neutralisering er en samlet betegnelse for kastration af handyret og sterilisation af hundyret.