Om Hjørnegårdens
Dyreklinik

Hjørnegårdens Dyreklinik åbnede i september 2014.

I vores klinik på Skottegården er faglig kompetence og personlig kundepleje i højsædet. Vi bestræber os på at være nærværende og lydhøre i vores møde med de dyr, og deres ejere, som vi dagligt tager imod. Såvel dyr som mennesker skal føle sig godt tilpas i vores klinik, og derfor sætter vi god tid af til at besvare alle de spørgsmål, du som dyreejer måtte have.

I klinikken bydes I velkommen i receptionen, som indeholder et venteværelse samt et lille salgsområde, hvor vi tilbyder salg af foderprodukter i høj kvalitet til hund, kat og gnavere, samt diverse plejeartikler.

Vores klinik består af et fast team på i alt 3 dyrlæger, en veterinærsygeplejerske og 4 dyrlægestuderende. Fælles for os alle er vores store kærlighed til dyr. Tilsammen har vi en hel flok kæledyr, bestående af alt fra katte til skægagamer, så du kan trygt stole på, at dit dyr er i gode og kompetente hænder hos os.

Marlene Dickow
Dyrlæge

Jeg blev uddannet i 2009 og har lige siden arbejdet i smådyrspraksis bl.a. i Holte og Dyrenes beskyttelses internat i Roskilde.

Jeg begyndte i Hjørnegårdens Dyreklinik i 2017. Jeg har beskæftiget mig meget med kirurgi hos både hund, kat og kanin, men også en del med hudsygdomme og adfærdsproblemer, samt gigtbehandling hos ældre dyr. Privat bor jeg i Haslev med min mand Brian og vores hund Tika.

Fritiden bruges på hundetræning, renovering af hus og have, samt frivilligt arbejde med børn og dyr i 4H, hvor vi lærer børnene at passe deres dyr ordentligt.

Mia Vorslund-Kiær
Dyrlæge

Frederikke Dresner
Dyrlæge

Trine Faurschou Jensen
Fagveterinærsygeplejerske og certificeret hundetræner

Jeg har været en del af teamet siden 2015. Jeg har specialiseret mig i anæstesi, så jeg kan passe godt på jeres kæledyr, mens de er i narkose. Udover det har jeg siden 2009 arbejdet som certificeret hundetræner. Så hvis I tilmelder jer et af vores hundetræningshold, er det mig I møder på træningspladsen.

Når jeg ikke tager mig af jeres kæledyr, tilbringer jeg tiden på min gård i Ringsted, hvor jeg har dyr nok til en hel zoologisk have. Der er nemlig både heste, hunde, katte og får.

Julie Sivebæk Machholdt
Veterinærsygeplejerske

Mit navn er Julie, og jeg bor lidt uden for Faxe med min mand og vores to hunde.
Jeg blev færdiguddannet som veterinærsygeplejerske hos Hjørnegårdens Dyreklinik i 2020.

Til dagligt finder I mig oftest ude og hjælpe med narkosepatienterne, men I kan også finde mig i receptionen.
Jeg interesserer mig især for hundeadfærd og vejledning af foder, men mit hovedspeciale er at spise mest muligt slik og kage 🙂

Min fritid bruges på renovering af vores nye hus samt træning og aktivering af hundene.

Marie
Dyrlægestuderende

Mathilde
Dyrlægestuderende

Marianne Sølvsten
Dyrlæge og ejer af Hjørnegårdens Dyreklinik

Jeg kommer oprindeligt Silkeborg, men er idag bosat i Valby med min mand og vores to drenge.

Min interesse for dyr fik jeg nærmest ind med modermælken, og jeg har tilbragt mange timer i mine forældres dyrehandel. Også hjemme var huset fyldt med dyr af alle slags, så det faldt mig aldrig rigtigt ind, at skulle være andet end dyrlæge.
Et valg jeg glædes over hver dag, hvor jeg har fornøjelsen af at hjælpe alle de dejlige dyr, der kommer i klinikken.

Hjemme er tiden til gengæld knap, så her må jeg nøjes med vores 3 katte.

Lasse Færk
Dyrlæge

Jeg blev færdiguddannet fra Københavns Universitet i Januar 2016.

Det, jeg brænder for som dyrlæge, er den gode kommunikation og rette behandling, som gør livet bedre for vores dyr.
Min faglige hovedinteresse er kirurgi, og jeg interesserer mig særligt for ortopædkirurgi (led- og knoglekirurgi).

De sidste år har jeg deltaget i flere kurser indenfor ortopædi og billeddiagnostik.
Jeg har også interesse for tandbehandling, og holder mig opdateret på området.

Privat bor jeg sammen med min hustru Gitte og vores tre børn.

Julie
Dyrlæge

Sif Hindberg Larsen
Dyrlæge

Tommy Halsø
Veterinærsygeplejerske

Helga Rún Heimisdóttir
Veterinærsygeplejerskeelev

Jeg har været tilknyttet klinikken siden 2015 og er p.t under uddannelse som veterinærsygeplejerske. Min dagligdag på klinikken varierer meget, hvilket gør mit fag særlig interessant og spændende. På klinikken kan I møde mig i receptionen, på telefonen, til konsultationer, når jeg assisterer en dyrlæge samt til evt. kloklip og lignende

Jeg bor i København S sammen med min mand, vores datter og 2 katte. I fritiden kan jeg godt lide at bruge tid sammen med mine nære, strikke og madlavning.

Jeg har løbende skoleophold under min uddannelse.

Louise Spanggaard Kristiansen
Dyrlægestuderende