Har din hund allergi? Allergi hos hunde
Allergi er ikke noget der er forbeholdt mennesker, hunde kan også have allergi. Herunder kommer der nogle gode råd til dig, hvis du mistænker allergi hos din hund.
Sådan ved du, om din hund har allergi
På Hjørnegårdens Dyreklinik møder vi ofte hundeejere, som er frustrerede over deres hunds konstante kløen. Kløe kan være et tegn på en overfølsomhedsreaktion overfor allergener i hundens nærmiljø og omgivelser, imens rødme i huden, løbende øjne og tilbagevendende øreproblemer ligeledes kan være tegn på allergi hos hunde.
Visse hunderacer er arveligt disponerede for allergi, og i klinikken ser vi relativt ofte hunde med symptomer på allergi. Oftest ser vi allergiske reaktioner på pollen, husstøvmider og svampe.
Foderallergi, kontaktallergi og loppeallergi er alle hyppige former af allergi, vi ser hos hunde i alle aldre. Den eneste måde at finde frem til, præcis hvilken form for allergi, din hund har, er ved at kontakte en dyrlæge, som kan undersøge din hund for allergi og evt. teste via blodprøve.
Hjælp din hund med allergi behandling
Heldigvis er der mange ting, du som hundeejer kan gøre for at afhjælpe din hunds gener i forbindelse med allergi.
En god start er at fodre din hund med specialfoder, som henvender sig til hunde med allergi.
Hvis din hund har allergi, er der desuden god grund til regelmæssigt at gå til sundhedstjek ved dyrlægen, da allergiske lidelser kan afhjælpes medicinsk eller holdes nede med kløestillende medicin. Snak med dyrlægen om den rette allergi behandling for din hund.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til allergi hos hunde og behandlingen af dette.