HVILKEN HUND SKAL JEG VÆLGE?

Overvejer man at købe en hund for første gang, er der en lang række overvejelser, man skal gøre sig. Hvert år aflives tusindvis af danske hunde, fordi deres ejere ikke magter dem. Måske købte de den forkerte race, måske skulle de bare aldrig have haft en hund – det er derfor vigtigt, at tænke sig godt om, inden man køber en ny bedste ven. Hvis du har besluttet dig for en hund tænker du måske “hvilken hund skal jeg vælge?” Lad dig inspirere af vores gode råd herunder til valg af hund.

Valg af hund – Find den rette hunderace

Første skridt i processen er at overveje, om man overhovedet er klar til at få en hund. Det er et stort ansvar at anskaffe sig en hund, så det er vigtigt, at være fuldstændig afklaret med, hvad opgaven som hundeejer indebærer og være sikker på, at hunden vil passe ind i hverdagen. Overvej følgende spørgsmål grundigt inden hunden købes:

Er jeg/vi parate til en hund? En hund skal passes og det kræver tid. Her er det vigtigt at huske, at hunden skal luftes og fodres og dette på nogenlunde faste tider, hvorfor ens arbejdstider er relevante at have med i sine overvejelser.

Er du/I aktiv(e) og elsker at opholde dig/jer i naturen eller foretrækker du/I indendørslivet? De forskellige hunderacer har forskelligt behov for motionering og aktivering, og man skal derfor grundigt overveje sit valg af hunderace..

Er der børn i familien? Her skal børnenes alder med i betragtning. Små børn agerer anderledes end store børn, så der kan være forskel på hvilken race der egner sig bedst i forhold til børnenes alder. Husk også at det overordnede ansvar for hunden altid hviler på den/de voksne, også selvom børnene lovede at gå med hunden hver eftermiddag.

Bor du/I i hus med have eller i lejlighed på 3. sal uden elevator? Det kan være relevant, at overveje boligforholdene inden du vælger race. Har du hus og have, kan den sene aftentur måske erstattes af en tur i haven. Bor du derimod på 3. sal uden elevator er det nødvendigt at tænke på, at ikke alle racer egner sig til at gå på trapper og at alle hvalpe som hovedregel skal bæres op og ned det 1. år.

Kan økonomien bære en hund?

Når der kommer en hund i huset, kommer der også øgede udgifter. Overvej derfor om økonomien tillader dette. Indregn foder af god kvalitet i budgettet og husk også det årlige besøg hos dyrlægen. Derudover er det værd at overveje at tegne en hundesygeforsikring. Det koster lidt hver måned, men er uheldet ude, er det guld værd. Ferien kan også hurtigt blive dyrere, hvis man ikke kan/vil have hunden med på ferie. Har man ikke et godt netværk, som kan passe hunden, mens man er væk, vil man skulle lægge en udgift til ophold i kennel oveni prisen på ferien.

I Danmark er der omtrent 250 hunderacer at vælge imellem, og de forskellige racer varierer meget inden for blandt andet sociale kompetencer, behov for motion og stimulering samt arvelige skavanker. Det bedste råd er derfor ikke blot at gå efter udseende og størrelse, men i stedet fokusere på at vælge en race, der passer ind i jeres liv og rutiner.

Der findes et væld af forskellige søgemaskiner og hjemmesider, hvor du kan læse indgående detaljer om, hvad der lige netop karakteriserer den hunderace, I kunne tænke jer. Foretag jer derfor en grundig research ved valg af hunderace og hvilken hund I skal vælge.

Du er også altid velkommen til at tage en snak med din dyrlæge – vi er altid parate til at hjælpe med valg af hund.

“Når du køber en hund, køber du mange små glæder” – rigtig god fornøjelse.

Kontakt

KONTAKT OS FOR TIDSBESTILLING TIL TANDEFTERSYN

Hvis du har spørgsmål til tandrens på hunde eller ønsker at bestille tid til et tandeftersyn, er du velkommen til at kontakte Hjørnegårdens Dyreklinik.

Kontakt os 88 77 57 75

VIDEN OM

Valg af hund – find den rette hunderace

Min hund er blevet overfaldet

10 tips til god hundeopdragelse

Hvalpetræning på Amager

Hundetræning

AKTUELT

Se alle
Pas på de giftige alger
Hver sommer/sensommer ses der blågrønalger i havene omkring Danmark og i de danske søer. Opblomstringen af de farlige alger i havvand forekommer især i juli...
Vær opmærksom på kornaks
Nyd sommeren I naturen, men vær opmærksom på kornaks M.M. Naturen er den skønneste legeplads for både dyr og mennesker - ikke mindst om sommeren....
Mave/tarmkanalens orm
Bændelorme og rundorme er hyppige parasitter hos både hund og kat. De voksne orm lever i hunden og kattens tarm. Disse indvoldsorm giver sjældent anledning...
Allergi hos kæledyr
Hvis dit kæledyr døjer med kløe, tilbagevendende øreproblemer, røde poter og måske dårlig mave, så er der en risiko for at dit dyr lider af...